You are here

Genudsætning af fisk

De 10 bud
Hvis man efterlever følgende råd, undgår man at stresse og skade fisken unødigt. Dermed har den en stor chance for at overleve genudsætning.

  1. Fight fisken så hurtigt som muligt, da den herved stresses mindst muligt. Af samme årsag bør man ikke anvende for spinkel en line, da det øger fightens længde. 
  2. Brug kun fangstnet, hvis det er absolut nødvendigt – og i givet fald et knudeløst.
  3. Sørg for, at hænderne er våde eller benyt våde bomuldshandsker, når fisken håndteres.
  4. Løsn krogen med en krogløser og helst uden at løfte fisken op over vandet.
  5. Brug kroge uden modhager. Modhagen kan klemmes ned mod krogskaftet med en tang. Brug ikke rustfrie kroge, da fisken har sværere ved at afstøde dem end kroge, som kan ruste.
  6. Er fisken kroget i svælget eller gællerne, og bløder den kraftigt fra krogsåret, bør den aflives, da chancen for, at den kan overleve genudsætning er mikroskopisk. Bløder den ikke, klippes linen tæt ved krogen. Ved fiskeri med orm skal man være særlig opmærksom, da fiskene ofte bliver kroget dybere og har en lavere overlevelse end fisk fanget med andre former for agn. 
  7. Undgå at presse på fiskens bug, da det kan skade dens indre organer.
  8. Løft ikke fisken ud af vandet. Et billede af fisken kan eventuelt tages, mens fisken er helt i overfladen, eller den kan løftes op et kort øjeblik, mens billedet tages. Løft den ikke op i halen.
  9. I frostvejr bør man være specielt påpasselig med, at fisken ikke løftes ud af vandet, da den kan få skader på øjnene.
  10. Laks og havørred bør ikke genudsættes, hvis vandtemperaturen er over 18°C. Der er nemlig en meget lille sandsynlighed for, at de kan overleve.  

En konsekvens af færre og mindre lakse- og ørredbestande har fået nogle lande til at indføre regler om, at genudsætte fangsten såkaldt catch & release. 

I danske vandløb er der for nogle fiskearter indført totalfredning, og for mange fiskearter gælder der mindstemål og fredningstider. Derfor kan alle, der fisker, komme ud for at skulle genudsætte en fisk. Bliver det gjort på den rigtige måde, er der en stor chance for, at fisken overlever.

Fisk, der er fightet hurtigt og håndteret skånsom, har størst chance for at overleve. En fanget fisk, der bliver berørt af en lystfisker, kan tage skade. 

Fisken kan for eksempel få skader på slimlaget, miste skæl, få krogningsskader, og hvis det er koldt få frostskader på øjnene. Den slags ydre skader kan ofte ses med det blotte øje og er derfor nemme at forholde sig til. Det gælder derimod ikke de indre skader, som fisken risikerer at få ved mødet med lystfiskeren. Men de indre påvirkninger er tit lige så alvorlige som de ydre. En blank havørred, der fanges en varm sommerdag og udtrættes for længe, vil eksempelvis kun have en minimal chance for at overleve genudsætning. Årsagen til at fisken skal fightes så kort tid som muligt er at fisken kan få så meget mælkesyre i kroppen, at den senere vil dø af det, også selvom den ikke umiddelbart, ser ud til at have taget skade, det kan nemlig tage lang tid før mælkesyre produktionen stopper. 

 
Skader i munden

Det er i alles interesse, at genudsatte fisk overlever. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt at redde fisken. Hvis den for eksempel bløder fra gane, svælg eller gæller, er der meget stor risiko for, at den forbløder og dør kort tid efter genudsætning. Ikke-blødende sår i munden på fisken, hvor krogen har siddet, er derimod sjældent et problem. En tommelfingerregel er, at fisken skades mindst jo længere ude i munden krogningen sker. Derfor skader fiskeri med levende agn generelt også fisken mere end kunstagn.

Mange har sikkert oplevet, at fisk fanget på orm kan være kroget helt nede i svælget. Muligheden for at fisken overlever er i sådan et tilfælde meget tæt på nul, hvis man prøver at tage krogen ud. Den eneste mulighed er at kappe linen så tæt på krogen som muligt, og så lade den blive siddende i fisken. I mange tilfælde kan fisken overleve, og krogen vil ruste og afstødes efter et stykke tid. Det er derfor vigtigt, at undlade brug af rustfrie kroge, også hvis linen uheldigvis skulle briste. Kroge uden modhager er ligeledes altid at foretrække, hvis man ønsker at genudsætte fisk. De er meget lettere at løsne og gør derfor langt mindre skade på fisken.
 
Frostskader

Frostskader sker selvsagt om vinteren. Hvis fisken løftes ud af vandet i frostvejr, er der stor risiko for at hornhinderne fryser og ødelægges. Tag derfor aldrig en fisk, som skal genudsættes, ud af vandet, når det er frostvejr - ligesom man bør være meget påpasselig med håndteringen af fiskene under vinterens elektrofiskeri efter moderfisk.  
 
Slim og skæl

Skader på slim- og skællag kan give fisken problemer efter genudsætning. De øger risikoen for, at fisken får infektioner som for eksempel svamp, der ofte ses på udlegede fisk. Samtidig er et intakt skællag afgørende for, at fisken kan regulere sin salt- og væskebalance. En fisk i saltvand med et skadet skællag vil miste vand til omgivelserne gennem den skadede hud, mens en fisk i ferskvand vil miste fysiologiske salte. Begge dele mindsker fiskens chance for at overleve. Gaf og tailers bør ikke anvendes, hvis fiskene skal genudsættes. Knudeløse og småmaskede net er derimod langt mere skånsomme

Overlevelsen bliver øget betydeligt, hvis man helt undgår, at fiskene kommer op af vandet. Selv kort tid over vandet kan øge dødeligheden for de stressede fisk.

I Danmark er der i nogle vandløb regler for, at hver lystfisker højst må hjemtage 1 eller 2 laks pr. sæson. Ønsker man vægten på en fanget laks, kan man blot måle laksens længde og finde en cirkavægt i følgende tabel. 
 
Forskel på arter

Der er stor forskel på, hvor hårdføre og robuste de enkelte arter er. De mest hårdføre er karpefisk – for eksempel skalle, brasen og karpe – og rovfisk som gedde, sandart og aborre.

Forskning, lavet af Danmarks Fiskeriundersøgelser, bekræfter, at aborre, sandart og gedde er meget hårdføre over for fangst og håndtering.

Store bækørreder er en mangelvare, blandt andet fordi de sjældent bliver genudsat. Fisk, som var mærket med blandt andet radiomærker, klarede efterfølgende at blive fanget og genudsat gentagne gange af lystfiskere, uden at fiskene tog skade.

Karpefisk er også sejlivede. En tysk undersøgelse har vist, at karpefisk godt kan tåle at blive håndteret og siden opbevaret i keepnet. Nettet skal dog helst være et stort, rummeligt og knudeløst net. Hvis fiskene opbevares i et net med knuder, kan slim- og skællaget tage skade, hvilket gør fiskene mere sårbare. Derfor kan det anbefales, at man altid bruger knudeløse fangstnet, uanset hvilken art man fisker efter. I England og Skotland er fangstnet med knuder forbudt ved lov af samme årsag. 
 
Blanke og små fisk er mere følsomme

Nogle af de mest sårbare arter, som er interessante for lystfiskerne, er lakse- og sildefisk. Der er dog stor forskel på, hvor robust den enkelte art er i sine forskellige livsfaser. Blanke havørreder og laks er for eksempel mere følsomme over for berøring end farvede, gydemodne fisk. Det skyldes, at de gydemodne fisk har faste skæl og et langt kraftigere slimlag.

Det kraftige slimlag og de faste skæl gør, at fiskene bedre kan modstå den mekaniske påvirkning under gydningen. Derfor er de også mindre sårbare over for også vores berøring. Udlegede laksefisk er i øvrigt også meget hårdføre. Hvis de har overlevet gydningen og er begyndt at tage føde til sig, vil de – forudsat at de ikke er kroget for dybt – som regel overleve genudsætning. Sild, derimod, er et eksempel på en art, som ikke overlever genudsætning.

De fleste, som har fanget sild, har set, hvordan de blanke skæl står som en sky omkring fisken, når den fightes. Og når man har renset den, er der løse skæl overalt. Generelt har små fisk af alle arter løsere skæl end store og tåler derfor håndtering dårligere.  
 
Svømmeblæren

De fleste indre skader er svære at se med det blotte øje. En undtagelse er, hvis en fisk hurtigt trækkes op fra dybet. På grund af det pludselige trykfald, som fisken ikke kan nå at udligne, kan svømmeblæren nærmest presse mavesækken ud af munden på den. De færreste er i tvivl om, at sådan en fisk ikke overlever genudsætning, men selv om skaden ikke er synlig, kan svømmeblæren alligevel være skadet og genudsætning forgæves. Og den slags skader opstår ikke kun på de store dybder.

Selv fisk, fanget på beskedne vanddybder og hurtigt, der hurtigt trækkes op, kan få problemer med svømmeblæren. Faktisk skal der ikke mere end 4-5 meters dybde til. Hvis svømmeblæren har taget skade, vil den genudsatte fisk have svært ved at svømme tilbage i dybet. Men selv om det skulle lykkes fisken at vende tilbage til det dybe vand, er der stadig risiko for, at svømmeblæren har lidt overlast.  
 
Stressede fisk

De fleste af os har efter fysisk udfoldelse oplevet, at ben eller arme 'syrer til'. Først efter en pause er det atter muligt at yde en ny fysisk indsats. Fisk kan også syre til, og det undersøges ved at måle værdier for forskellige parametre i blod og muskler. Hvis værdierne ikke ligger på et normalt niveau, siger man, at fisken er fysisk stresset.

Stress medfører blandt andet et forhøjet indhold af cortisol- og mælkesyre samt glukose. Desuden ændres blodets pH og fiskens saltbalance. En kroget fisk stresses, når den kæmper for sit liv for enden af linen, men også landing og håndtering er med til, at stofferne ophobes yderligere i fisken. Hvis fisken bliver meget stresset, kan der faktisk gå næsten et døgn, før dens kropsfunktioner atter er normale. Og i dette lange tidsrum er der stor risiko for, at fisken dør.

Lystfiskerne kan gøre flere ting for at undgå at stresse fisken unødigt. Tænk på, at fisken bliver mere stresset, jo længere tid den fightes og håndteres efter fangsten. Desuden stresses fisken betydeligt mindre, hvis den ikke på noget tidspunkt tages op af vandet. Krogen skal altså fjernes, mens fisken stadig er i vandet. Endnu en god grund til at bruge modhageløse kroge.  
 
Temperatur er vigtig

En anden meget vigtig faktor, som lystfiskeren desværre dårligt kan gøre noget ved, er vandtemperaturen. Hovedreglen er, at fisk stresses mere, jo højere temperaturen er. Det betyder, at fiskens chance for overlevelse forringes ved høje vandtemperaturer. Der er dog stor forskel på, hvor meget temperaturen påvirker de forskellige arter. For eksempel stresses laksefisk ved lavere temperaturer end karpefisk. Vandtemperaturen påvirker også fiskene forskelligt, afhængigt af, hvilken livsfase den befinder sig i.

Udenlandske undersøgelser har vist, at laks og havørreder, som bliver fanget og genudsat ved en vandtemperatur højere end 18°C, kan have mere end 30 % risiko for at dø.  Hos bækørred er overlevelsen derimod ikke afhængig af, hvor varmt vandet er. Det er heldigvis sjældent, at vandet i vore vandløb bliver så varmt – måske lige bortset fra Gudenåen og andre vandløb, som løber gennem søer. De samme undersøgelser viser helt klart, at laks og ørred kan overleve genudsætning i køligere vand.  
 
Pas på ryggen

Fisk kan være temmelig skrøbelige udenfor deres rette element og er for eksempel ikke skabt til at bære deres egen vægt over vandet. Derfor kan ryghvirvlerne let skades ved håndtering. Den klassiske måde at holde en fisk på ved fotografering inden genudsætning – nemlig i halen – er derfor ikke særlig smart. Det gælder selvfølgelig også for håndtering af moderfisk, der bruges i lystfiskernes avlsarbejde.